Fra Abrakadabra til Zombier
Atlantis
Kort sagt: Big Bang er det navn man har givet den eksplosion som tilsyneladende var starten på vores univers for 13,7 milliarder år siden.
Ifølge vores nuværende model for universet, så er der milliarder af galakser, og hver galakse har milliarder af stjerner og planeter og de bevæger sig væk fra Jorden i alle retninger med højere og højere fart. Vi befinder os altså i et univers som udvider sig og hvor der stadig dannes nye stjerner, som så lever side om side med stjerner der blev dannet kort efter Big Bang. Så ja, netop som du læste dette, så blev universet faktisk en lille smulle større, der var stjerner der eksploderede og nye stjerner blev dannet.
Big Bang er det navn man gav den eksplosion som tilsyneladende forekom for 13,7 milliarder år siden og som dannede alt det stof der samlede sig og formede vores galakser. Man kan tænke på denne eksplosion som noget pludseligt der pustede en ballon op fra midten og hvor galakserne dukker op på overfladen af "ballonen" efter millioner af år, hvor der er sket underlige ting. De videnskabsfolk som studerer Big Bang og som forsøger at finde ud af præcis hvad der skete, kalder man for kosmologer. Kosmos er græsk og betyder verden eller univers.

Galakserne som udgør vores univers er forskellige i både størrelse og form. Nogle er små og kuglerunde, andre er store og formet som spiraler eller hvirvler. Nogle galakser har kun et par millioner stjerner, mens andre har tusinde milliarder af stjerner. Galakserne holdes sammen af tyngdekraften som er en af de basale krafter i universet. Udover stjerner og planeter så har galakser også store mængder af stof (asteroider eksempelvis), enorme områder med gas og støv (rester af stjerneeskplosioner) og en mystisk substans som kaldes for "mørkt stof".
Videnskabsmændene regner med at der er omkring 80-100 milliarder galakser i det synlige univers og 100-200 milliarder galakser i hele universet. (Universet er større end det synlige univers. Meget af vores univers kan ikke observeres... endnu) I fortiden var galakserne tættere sammen. I starten var de i et.
Vores galakse hedder Mælkevejen. Vores Sol er bare en af 200-400 milliarder af stjerner i Mælkevejen. (Det græske ord galaxias betyder "mælket") Vores galakse blev dannet for omkring 13,2 milliarder år siden. Solen blev dannet for omkring 4,6 milliarder år siden og vil sandsynligvis leve endnu 5 milliarder år inden den ender sit liv som en rød kæmpe. Solens overflade er med tiden blevet varmere. Jorden, som er omkring 4,5 milliarder år gammel, vil ikke være i stand til at opretholde livet om 1 milliard år, da varmen fra Solen på det tidspunkt vil have fordampet vores atmosfære og vores vand. Jorden, som på det tidspunkt vil være ubeboet, vil sandsynligvis blive oplsugt af Solen når den bliver en rød kæmpe.
Videnskabsfolkene estimerer at Mælkevejen har mindst ti gange så meget mørkt stof som dens samlede mængde af stjerner og gas. Man kender til eksistensen af det mørke stof udelukkende fra den tyngdekraftpåvirkning det har på det synligt stof som eksempelvis stjerner og galakser, man har altså aldrig rigtig set det. Astronomerne kortlagde for nylig et kæmpe område at mørkt stof i universet.
Vores menneskelige hjerne er slet ikke i stand til at forstå hvor kæmpestort universet egentlig er, eller den enormt lange tid som vores solsystem, universet og livet på Jorden har eksisteret i. De helt simple former for liv, begyndte eksemplevis på Jorden for mindst 3,5 milliarder år siden. Mennesket har været her i kun 200.000 år, og vi er bare en blandt de mange millioner af arter som har udviklet sig her på Jorden.
Videnskabsfolkene estimerer at 99,9% af alle de arter der nogensinde har eksisteret, nu er uddøde.
Menneskearten vil med stor sandsynlighed også en dag komme til at tilhøre gruppen af uddøde arter. Det er også ret sandsynligt at vores udryddelse vil komme til at ske langt før selve Jorden bliver ubeboelig. Dette er dog ikke noget som hverken du eller jeg behøver at bekymre os om. Det er meget usandsynlig at eksempelvis en kæmpe asteroide skulle ramme vores planet eller at der kommer til at foregå andre katastrofer i den tid vi bor her på planeten. I stedet for at dvæle ved hvad der kommer til at foregå i en fjern fremtid, så er det bedre at huske på at Big Bang var begyndelsen til subatomare partikler, grundstoffer, rummet, tiden og alt det stjernestøv som med tiden kom til at udgøre både din og min krop.
På nuværende tidspunkt ved videnskabsfolkene ikke hvorfor der overhovedet var et Big Bang eller om der er andre universer udover vores eget. Selvom vores art kun har eksisteret i meget kort tid, i forhold til hvor lang tid universet har eksisteret, så har vores generation alligevel haft chancen til at forstå mere af universet og alt hvad dette indeholder end nogen anden art som nogensinde har eksisteret på Jorden. Der har aldrig været et mere spændende tidspunkt at være til stede på end nu. Det er i det hele taget heldigt at vi overhovedet eksisterer, mens utallige fantasillioner af andre aldrig får muligheden for at tænke, lære, undersøge og opdage nye ting om det eneste univers vi kender til.
Seneste ændring 6-Apr-2012
