Fra Abrakadabra til Zombier
Abrakadabra
Kort sagt: Abrakadabra er et ord som nogen gange bliver brugt i forbindelse med tryllerkunster. Mennesker i alle kulturer har i tidens løb troet på at bestemte ord har en magisk kraft. Ord kan hverken helbrede sygdomme eller få det til at regne med slik, men nogle ord kan få dig til at føle dig bedre tilpas, og andre ord kan gøre dig rigtig ked af det.
Abrakadabra er en trylleformular som nogle tryllekunstnere bruger når de skal lave et tryllenummer. Man ved ikke præcis hvornår ordet blev brugt for første gang. Nogen mener at det stammer fra gamle aramæiske eller hebraiske ord som betyder noget i retning af "jeg skaber gennem ord" eller "det skete som det blev sagt".
En gammel romersk naturlæge ved navn Quintus Serenus Sammonicus skrev engang at hvis man bar en amulet, i en halskæde eller et armbånd, med ord som abrakadabra på, så kunne det kurere sygdomme.
På amuleten skulle ordet abrakadabra skrives så det dannede en trekant:

Man troede at sygdommen så ville svinde ind, præcis som ordet abrakadabra der svinder ind fra 11 til et enkelt bogstav. Man kan kun gætte på hvorfor nogen kan tro at ord, enten talte eller skrevne, skal kunne helbrede sygdomme. Der er dog ingen tvivl om at et par søde ord kan få en til at få det bedre hvis man er ked af det.
Tryllekunstnere er måske begyndt at bruge ordet abrakadabra for at gøre tryllenummeret ekstra mystisk. Ord som hokus pokus og abrakadabra får det til at se ud som om at tryllekunstneren har magiske kræfter.
Ord som bruges til at kaste forbandelser eller til at frembringe magiske kræfter med, kalder man for besværgelser.
Seneste ændring 16-Mar-2012
previous | akupunktur ![]()
