Learn what scientists say about aliens, Bigfoot, fortune tellers, ghosts, monsters, UFOs, and other strange things.

 

Fra Abrakadabra til Zombier

Akupunktur

Kort sagt: Akupunktur er en slags energi-medicin. Nåle skal stikkes ind i kroppen på forskellige steder for at give energien mulighed for at flyde frit, så kroppen kan bringes tilbage i en yin-yang balance. Der er intet videnskabeligt bevis for denne energi eller for yin-yang.

 

Akunpunktur handler om at stikke tynde nåle ind i huden for at udløse en usynlig energi som nogen mennesker mener strømmer igennem alt i universet.

meridiankort Selvom millioner af mennesker tror på at yin-yang og en energi, kaldet chi (udtales tji), flyder igennem kroppen gennem kanaler kaldet meridianer, så har videnskaben aldrig fundet hverken chi, yin, yang eller de såkaldte meridianer hvori energien skulle flyde.

Ideerne om yin og yang kan findes i gamle kinesiske historier som er skrevet længe for videnskaben begyndte. Nogle kinesiske forfattere forsøger at forklare hvad yin-yang er, ved at sammenligne det med hvordan bjerge ikke kan eksistere uden dale eller hvordan indersiden af en skål ikke kan eksistere uden ydersiden af skålen.

Nogen mennesker tror på at man kun kan blive sund og rask hvis man har balance i yin-yang. Akupunktøren stikker nåle ind i bestemte punkter på huden (kaldet akupunkter). Hvert punkt vælges udfra hvad patienten fejler. Akupunktet for smerter i nakken kan eksempelvis være på den venstre storetå eller bag det venstre øre.

Hvor kommer denne her skøre ide fra og hvorfor er der så mange mennersker som tror på at akupunktur er en god måde at behandle sygdom og smerte på?

De fleste mener at akupunktur stammer fra Kina og er tusinde af år gammel, men sandheden er at vi ikke ved hvor eller hvornår akunpunktur startede.

akupunkturnaal Selve ordet akupunktur er ikke kinesisk, men Latin (acus=nål og punctura=et stik). Det var en franskmand ved navn George Soulié de Morant (1878-1955) som første gang anvendte ordet akupunktur i forbindelse med nåle, chi, meridianer og yin-yang. Morant brugte næsten tyve år i Kina i begyndelsen af det 20. århundrede og i 40 år rejste han rundt i Europa for at fortælle læger om akupunktur.

videnskaben siger nej

Biologi er læren om at levende. Det er intet biologisk grundlag for at akupunktur kan gøre mennesker raske. Alligevel er der masser af mennesker i verden som mener at akupunktur virker. Det de mener er, at de har det bedre eller tror at de har det bedre efter de har fået akunpunktur. Talrige videnskabelige forsøg har vist, at patienter som får stukket nåle i forkerte akupunkter eller som slet ikke får stukket nogen nåle i (men som tror at de gør) stadigvæk føler at de får det bedre. Hvis en videnskabsmand kun skulle vurdere udfra hvad folk sagde, og han havde to grupper af mennesker hvoraf den ene havde fået rigtig akunpunktur og den anden havde fået falsk akupunktur, så vill han ikke være i stand til at fortælle hvem der fik hvad. Der ville være det samme antal i hver gruppe som ville sige at det virkede.

Hvis forkert akunpunktur virker lige så godt som rigtig akupunktur, så er der noget mærkeligt ved det. Mange mennesker som får akupunktur får det faktisk bedre, men måske har det slet ikke noget at gøre med udløsning af energi eller at stikke nåle i akupunkter. Falsk akupunktur udløser ikke denne energi og virker altså lige så godt som rigtig akupunktur.

Nogen mennesker tror at akupunktur virker fordi de føler at de får det bedre efter de har fået akupunktur. Men bare fordi en ting sker efter en anden ting, betyder ikke at den første var årsagen til den anden. Du får det måske bedre efter akupunktur, men måske ville du også have fået det bedre uden at have gjort noget.

Akupunktur ser ud til at virke på grund af placeboeffekten. Placebo er latin og betyder "jeg vil behage." En placebo er ikke rigtig medicin: det ligner en rigtig pille eller rigtig medicin men er i virkeligheden bare saltvand, stivelse eller noget andet som man ved ikke har nogen fysisk effekt på helbredet. "Falske" operationer og "falske" behandlinger som akupunktur kaldes også for placeboer. Lægerne har fundet ud af at placebo nogen gange virker lige så godt som rigtig medicin.

Adskillige videnskabelige forsøg har vist at det ikke kun er piller som får folk til at få det bedre. Nogen gange får vi det også bedre af at blive behandlet med venlighed og respekt og ved at lægen giver os et håb om at behandlingen virker. Sommetider føler vi at behandlingen virker hvis lægen har det rigtige lægeudstyr på, hvis behandlingsrummet er pænt og rent og hvis det er fyldt med videnskabelige grafer og maskiner. Andre gange stoler vi på behandlingen på grund af ritualerne okmring den - måden kanylen fyldes på og det at gnide på armen inden man bliver stukket - det får os til at tro at dette er gjort mange gange før. Der må være en god grund til at det er gjort så mange gange før.

Nogen gange får en placebo-behandling os til at slappe af og blive i bedre humør. Behandlingen gør os mindre nervøse for vores smerter og lidelser, som så hjælper til med at vi bliver raske og føler mindre smerte. Andre gange vil vi alligevel få det bedre selvom vi ingen behandling har fået. Det ved vi fordi manger smerter og lidelser går over af sig selv. Men, hvis de forsvinder efter en behandling, så har vi en tendens til at tro at det er behandlingen som rent faktisk virker selvom vi ikke med sikkerhed kan vide det.

På lignende vis, hvis der sker noget andet godt efter en behandling så har vi en tendens til at tro at det også skyldes selve behandlingen, selvom det er ret usandsynligt at den skulle have noget med det at gøre. Nogen tror eksempelvis på at akupunktur hjalp dem til at blive gravide. Hvor sandsynligt er det? Jeg ville mene at det er omtrent lige så sandsynligt som at få det til at regne ved at danse. Men nogen gange viser det sig faktisk at skøre ideer er rigtige nok. Videnskabsfolk har lavet forsøg om akupunktur og graviditet. Indtil nu ser det ikke ud til at det er en god måde at hjælpe folk på som gerne vil have børn.

For mere information som er baseret på anerkendte videnskabelige artikler: EFFEKT AF AKUPUNKTUR.

Seneste ændring 16-Mar-2012

back Hjem

back abrakadabra | aliens next